Prioritering af den forventede forvaltningsindsatsIndsatsen i 1. planperiode skal standse tilbagegangen for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. I Natura 2000-planen er dette mål udmøntet i fire sigtelinjer:
- Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter
- Sikring af de små naturarealer
- Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede
- Indsats for truede naturtyper og arter
De fire sigtelinjer lægger niveauet for den indsats, som handleplanmyndighederne skal gennemføre, og er udtryk for den nationale prioritering i 1. planperiode.
Her beskrives de dele af indsatsprogrammet, som handleplanmyndighederne forventes at gennemføre med særligt fokus og tidligt i planperioden:
- Indsatserne bygger på frivillighed, derfor prioriters samarbejde med lodsejere, som er særligt interesserede i at gennemføre en indsats
- Tidlig opsøgende/faciliterende indsats overfor lodsejere med særligt store arealer
- Tidlig opsøgende/ faciliterende indsats overfor lodsejere med særligt sårbare naturtyper og arter
- Indsats for bekæmpelse af invasive arter
- Indsats for naturtyperne våd klithede, klitlavning og sønaturtyper som søges sikret, udvidet og sammenkædet.
- Indsats for levesteder (naturtyper) for følgende særligt sårbare arter: dagsommerfuglen hedepletvinge og fuglearterne rørdrum, hedehøg, trane, plettet rørvagtel, hjejle, tingsmed, natravn, hedelærke, markpibe og rødrygget tornskade.
Det skal bemærkes, at i første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket også er baggrunden for økonomiaftalen for 2013 ml. regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommunale Natura 2000-indsats.
|