Natura-2000 handleplan

 

Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m.

 

Begreb

Forklaring

Natura 2000

Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur. Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. I Danmark tales om internationale naturbeskyttelsesområder, som også rummer Ramsarområder, og består af et eller flere af disse særligt udpegede områder.

Natura 2000-områderne kan ses i Danmarks Miljøportal

Der er mere information om Natura 2000 på Naturstyrelsens hjemmeside

Udpegningsgrundlag

Udpegningsgrundlaget er en betegnelse for bestemte arter og/eller naturtyper, som findes indenfor et internationalt beskyttelsesområde og har dannet grundlag for dettes udpegning som sådant, fordi netop disse arter/naturtyper er omfattet af de lister i habitatdirektivet og/eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som forudsætter udpegning af beskyttelsesområder.

Du kan finde udpegningsgrundlag her: Udpegningsgrundlag

Udpegningsgrundlag kan også ses i Natura 2000-planen

Naturtyper

 

Naturtyperne er defineret nærmere i ”Habitatbeskrivelser, årgang 2010”.

Endvidere er alle danske naturtyper beskrevet på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk.  

Lysåbne terrestriske naturtyper

 

I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper: 1210 (Enårig vegetation på strandvolde), 1220 (Flerårig vegetation på stenede strande), 1230 (Klinter eller klipper ved kysten), 1310 (Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter), 1320 (Vadegræssamfund), 1330 (Strandenge), 1340 (Indlands-strandenge), 2110 (Begyndende klitdannelser), 2120 (Hvide klitter og vandremiler), 2130 (Stabile kystklitter med urtevegetation), 2140 (Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum), 2160 (Kystklitter med havtorn), 2170 (Kystklitter med gråris), 2190 (Fugtige klitlavninger), 2250 (Kystklitter med enebær), 2310 (Indlandsklitter med lyng og visse), 2320 (Indlandsklitter med lyng og revling), 2330 (Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene), 4010 (Våde dværgbusksamfund med klokkelyng), 4030 (Tørre dværgbusksamfund (heder)), 5130 (Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter), 6120 (Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund), 6210 (Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund), 6230 (Artsrige overdrev), 6410 (Tidvis våde enge), 6430 (Bræmmer med høje urter), 7110 (Aktive højmoser), 7120 (Nedbrudte højmoser), 7150 (Lavninger på tørv med Rhynchosporion), 7210 (Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe), 7220 (Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand), 7230 (Rigkær), 7140 (Overgangstyper af moser og hængesæk), 8220 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter), 8230 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pionerplantesamfund).

Sø- og vandløbsnaturtyper

 

I Danmark er der 7 sø- og vandløbsnaturtyper: 3110 (Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller), 3130 (Ret næringsfattige søer og vandhuller), 3140 (Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger), 3150 (Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter), 3160 (Brunvandede søer og vandhuller), 3260 (Vandløb med vandplanter), 3270 (Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter).

Skovnaturtyper

I Danmark er der 10 skovnaturtyper: 2180 (Skovklit), 9110 (Bøg på mor), 9120 (Bøg på mor med kristtorn), 9130 (Bøg på muld), 9150 (Bøg på kalk), 9160 (Ege-blandskov), 9170 (Vinteregeskov), 9190 (Stilkege-krat), 91D0 (Skovbevokset tørvemose), 91E0 (Elle- og askeskov).

Kortlægning

Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper kortlagt ved en fysisk gennemgang af habitat-områderne. Naturtyperne er afgrænset og identificeret, og der er registreret oplysninger om struktur og artsindhold på arealerne.

De kortlagte områder kan f.eks. findes på http://prior.dmu.dk.

Tilstandsklasse

 

Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af den enkelte kortlagte naturtype.

 

Tilstandsklassen er beregnet på baggrund af strukturindikatorer og artsdata, som er indsamlet ved kortlægningen. Ud fra strukturindikatorerne beregnes et strukturindeks, og tilsvarende beregnes et artsindeks ud fra de indsamlede artsdata. Hver især fortæller de to indeks noget om de aktuelle livsvilkår og den seneste historie på arealet. Tilstanden er en sammenvejning af de to indeks.

Der er 5 tilstandsklasser: 

         I.      Høj tilstand

       II.      God tilstand

      III.      Moderat tilstand

    IV.      Ringe tilstand

      V.      Dårlig tilstand

De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode tilstand.

 

Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for en kortlagt naturtype kan ses på PRIOR.

Gunstig bevaringsstatus

En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når:

-          arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges

-          den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover.

-          bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig.

En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når:

-          bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv

-          artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket

-          der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande

Natura 2000-plan

Natura 2000-planen fortæller, hvordan man skal behandle hvert af de 246 Natura 2000-områder, så man stopper tilbagegangen for naturtyper og arter i det enkelte område. Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram.

(Udkast til) Natura 2000-plan kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. Naturstyrelsen har ansvaret for at udarbejde handleplaner for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer, mens kommunerne har ansvaret for at udarbejde handleplaner for øvrige arealer på land og den kystnære del af vanddistriktet. Den første generation af handleplaner beskriver indsatsen i første planperiode fra 2010 til 2015, dog 2010-2021 for skovbevoksede, fredskovspligtige arealer.

Offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner

 

 

Offentlige lodsejere har mulighed for selv at udarbejde drifts- og plejeplan som opfølgning på en Natura 2000-plan.

I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméer af de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner.

Invasive arter

Invasive arter dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Et almindeligt brugt eksempel er kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark fra Kaukasus og nu giver problemer i eksempelvis moser, hvor den udkonkurrerer hjemmehørende plantearter.

Skovnaturtypebevarende drift og pleje

I (udkast til) Natura 2000-tilskudsordning for skov er den skovnaturtypebevarende drift og pleje defineret på følgende måde:

Alle arealer omfattes af en basissikring med følgende indhold:

  • Vedvarende skovdække
  • Ved skovdrift skal de karakteristiske træarter for skovnaturtypen fremmes
  • Ved foryngelse skal der anvendes en naturvenlig foryngelse
  • Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse
  • Uforstyrret jordbund på mindst 2/3 af arealet
  • Ingen øget afvanding
  • Bevaring af eksisterende dødt ved og træer med hulheder
  • Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt

Som minimum skal alle arealer i tilstandsklasse 1 omfattes af en supplerende sikring med én eller flere af følgende tiltag:

  • Bevaring af store træer til død og henfald
  • Bekæmpelse af invasive arter
  • Etablering af naturlige vandstandsforhold
  • Forberedelse til skovgræsning

For yderligere information henvises til Natura 2000-tilskudsordning for skov på Naturstyrelsens hjemmeside (under udarbejdelse)

Urørt skov

I (udkast til) Natura 2000-tilskudsordning for skov omfatter udlæg til urørt skov følgende restriktioner:

  • Ingen skovdrift
  • Ingen fjernelse af levende eller døde træer
  • Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse
  • Ingen forstyrrelse af jordbunden
  • Ingen oprensning eller nygravning af grøfter
  • Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt